Terraformers


23-09-2023

Terraformers er en lille strategisk perle om at bosætte Mars. Hvis man skal drage en parallel til et spil, så kunne det være Civilization, selv om der er store forskellige. I Terraformers er det blot dig imod den røde planet, hvor du kæmper for, at bevare støtten til dit projekt. Man starter med at skulle høste planetens resurser, men efterhånden som folk bliver mere og mere magelige, så skal man sikre, at deres behov bliver dækket, og til sidst kan dette kun lade sig gøre, hvis man virkelig giver sig i kast med de store projekter, såsom at hæve iltniveauet, få vand på planeten og sprede bakterier, planter og dyr. Der er heller ikke noget med at rykke enheder, for det hele handler om, at placere de rigtige bygninger, både i byerne og ude på selve planeten.

Alle spil er tilfældigt genereret og du kan spille imod forskellige mål, f.eks. flest rumprojekter, at bosætte en del af planeten osv. Hver gang du gennemfører et spil, så får du points og disse points åbner op for flere bygninger, ledere og andre spilelementer, så spillet hele tiden forbliver friskt.

Som sagt - en perle.